ROI eller rentabilitetsprocent – hvad skal man vælge

Der findes to slags kunder hos bookmakerne. Den første slags er almindelige amatører, som bare kommer for at slappe af, have det sjovt og prøve lykken. Efter at have satset 1000 på deres yndlingshold «holder de ivrigt med» det uden at tænke særlig meget på at opnå fortjeneste på lang sigt. Sådanne spillere fører aldrig statistik over deres egne væddemål, følger ingen bestemte strategier og anvender ingen økonomisk styring. De taber penge – fylder saldoen op, og sådan fortsætter det i en cirkel.

Den anden type spillere betragter betting som en reel måde at tjene penge og opnå en stabil indkomst på. For dem er det vigtigt at følge en strategi og have økonomisk styring, og desuden skal de føre statistik over væddemål og vurdere deres egen succes. Mange bettere står her over for et valg: Skal man tage højde for ROI eller rentabilitetsprocenten, og hvilken beregningsmetode er mest korrekt og foretrukken? For at besvare spørgsmålet er det nødvendigt at gennemgå hvert aspekt i detaljer og sammenligne deres svage og stærke sider.

Hvad er rentabilitetsprocent?

Rentabilitet er et mål for den fortjeneste, der opnås ved at investere penge i en bestemt virksomhed, investere i aktier, indskyde penge på bankkonti og foretage andre finansielle transaktioner. Den beregnes efter følgende formel:

D = ((P2-P1)÷P1)*100

Her er D rentabiliteten, P2 den samlede fortjeneste og P1 investeringerne. Rentabilitet udtrykkes i procent, men nogle gange angives der for nemheds skyld blot den rene fortjeneste. Hvis der for eksempel er investeret 1000 rubler, og der er tjent 2000 rubler, udgør indkomsten 1000 rubler. Vi indsætter tallene i formlen og får følgende værdier:

((2000-1000)÷1000*100=100%.

Det vil sige, at rentabilitetsprocenten for investeringen er lig med 100 %.

Vigtigt. Tidsintervallet tages ikke i betragtning her. Hvor lang tid tog det at opnå profitten? En dag, en uge, en måned eller flere år? Dette er den største ulempe ved målet.

Rentabilitet i sportsvæddemål

Som nævnt ovenfor er væddemål også en slags virksomhed, der indebærer finansielle risici og kræver indledende investeringer. Spilleren skal investere hver rubel af den samlede indbetaling fornuftigt for at opnå profit og ikke miste hele sin spillekapital på kort tid. Det vil sige udvikle sin egen strategi og følge den ved kun at indgå væddemål på nøje angivne udfald.

Indkomstprocenten i betting beregnes efter den samme formel som ovenfor. Hvis man skriver det hele med enkle ord, ser det således ud:

Indkomst = ((samlet spillekapital-startkapital)÷startkapital)*100

Den samlede spillekapital betyder det endelige pengebeløb på spillerens konto på det tidspunkt, hvor målet beregnes. Startkapitalen er den indbetaling, der er foretaget på bookmakerens saldo. Ved hjælp af formlen er det let at beregne, hvor stor en ren fortjeneste betteren har opnået ved at fylde spillekontoen op hos bookmakerens kontor.

Eksempel 1

For bedre forståelse følger her et konkret eksempel med et positivt resultat for spilleren. Ivan Ivanov indsatte 100 000 rubler på en konto hos en bookmaker, og på den måde besluttede han at investere penge i betting og opnå en fortjeneste. Ved at placere væddemål efter sin egen strategi lykkedes det ham at øge startkapitalen til 110 000 rubler. For at beregne hans succes anvender vi formlen:

((110 000-100 000)÷100 000)*100 = 10%

10 % rentabilitet eller 10 000 rubler «rent». Spilleren kom i plus, hans investeringer viste sig at være succesfulde og gav en mærkbar fortjeneste på kort tid – selv de bedste finansielle institutioner kan ikke prale af en sådan effektivitet.

Men igen opstår spørgsmålet: Indbetalingen voksede ganske mærkbart på en uge, men hvad sker der efter en måned, et år eller en længere periode? Det er for tidligt på dette stadie at bedømme effektiviteten af Ivan Ivanovs strategi.

Eksempel 2

Rentabilitetsprocenten kan også være negativ. Her er endnu et tydeligt eksempel. Den samme Ivan Ivanov fyldte sin konto hos en anden bookmaker op med 100 000 rubler, men begyndte nu at anvende en ny strategi, som forekom ham mere rentabel. Spilleren tog imidlertid fejl, hans system svigtede, og efter en uge stod der i sidste ende 85 000 rubler på saldoen. Vi indsætter tallene i formlen:

((85 000-100 000)÷100 000)*100 = -15%

Tabene udgjorde 15 % eller 15 000 rubler i rent tab. Spilleren kom i minus og mistede en mærkbar del af sin spillekapital på kort tid. Men spørgsmålet står stadig: Måske er strategien ikke så dårlig, og på længere sigt vil den vise sig at være profitabel? En uge er trods alt for kort en periode til endelige konklusioner.

Konklusion. Rentabilitetsprocenten er et absolut mål, der ikke tager højde for tid, spillecyklus eller antallet af væddemål. Derfor er det ikke ønskeligt at bruge den som grundlag for at afgøre en betters succes.

Hvad er ROI?

ROI står for Return on Investment, hvilket bogstaveligt oversat betyder «afkast af investering». Det er et mål for rentabiliteten eller underskuddet i en virksomhed eller finansielle investeringer i et bestemt område. Det udtrykkes i procent. Beregningsformlen er grundlæggende den samme som for rentabilitetsprocenten, men her tilføjes et vigtigt element – en tidsperiode. For eksempel den indkomst, der er opnået på en måned, et halvt år, et kvartal, et år og så videre.

Et eksempel: En internetbutik investerede i løbet af 1 år 500 000 rubler i indkøb af varer og solgte dem for 1 200 000 rubler. Vi beregner efter den ovenfor viste formel:

((1 200 000-500 00)÷500 000) )*100 = 140

Det vil sige, at virksomhedens rentabilitet udgjorde 140 %.

I væddemål

Alle professionelle bettere måler deres succes i ROI. Det er det mest objektive mål, som tager højde for distancen. Formlen er den samme som for rentabilitet, men spilleren beregner værdien for en bestemt spillecyklus. Den kan måles efter antallet af væddemål, for eksempel 100, 500, 1000 og så videre, samt efter en bestemt tidsperiode: en måned, et halvt år eller et år.

Det skal forstås, at det er helt ineffektivt at beregne ROI for 1 væddemål eller én dag, da målet bliver helt uobjektivt. Man skal se på et langsigtet perspektiv eller et tilstrækkeligt antal væddemål. ROI kan være både positiv og negativ.

Eksempel 1

Vores bekendte Ivan Ivanov investerede 50 000 rubler i væddemål, og et år senere stod der 60 000 rubler på hans konto. Han besluttede at beregne ROI og anvendte derfor formlen:

((60 000-50 000)÷50 000) )*100 = 5

Indkomsten udgjorde 5 %. Det betragtes allerede som et godt resultat. Målet kan anses for at være ganske objektivt, fordi der tages højde for en forholdsvis lang distance på 1 år.

Vigtigt. I gennemsnit placerede spilleren 2 væddemål om dagen, hvilket betyder, at der på et år blev omkring 800. Antallet af væddemål er også acceptabelt for en objektiv vurdering.

Eksempel 2

Hos en anden bookmaker gik det ikke så godt for Ivanov. På ét år «sank» hans spillekapital fra 50 000 til 42 000, hvilket betyder, at han kom i minus. Vi indsætter tallene i formlen og får:

((42 000-50 000)÷50 000) )*100 = -16

Som resultat udgjorde tabet 16 %. Investeringerne var mislykkede, og ROI'en var negativ. Antallet af væddemål og distancen svarer til det første eksempel.

Sammenligning

Et ganske rimeligt spørgsmål kan opstå: Hvorfor bruge ROI, hvis man bare kan beregne rentabilitetsprocenten? På den ene side er det logisk, men på den anden side tages en så vigtig faktor som spillecyklussen ikke i betragtning. Den udtrykkes i et bestemt antal placerede væddemål eller i en konkret tidsperiode. I væddemål kaldes dette «distancen», og det er netop den, der viser enhver betters succes.

For at gøre det lettere at forstå kan man tage et eksempel fra livet. En murer arbejdede en hel måned uden fridage, fra morgen til aften, og hans arbejde var hårdt. Han fik en løn på 50 000 rubler. Hans bror er advokat, og for en måneds arbejde fik han 25 000r. Ved første øjekast arbejder mureren mere effektivt, men tallene bedrager. Juristen afholdt i løbet af 30 dage to retsmøder på hver 3 timer og gennemførte desuden flere konsultationer med klienter. Hans arbejdsomkostninger er betydeligt lavere, hvilket betyder, at hans aktivitet er mere rentabel og effektiv.

I væddemål gælder den samme ordning. For eksempel tjente tipsteren Petrov 10 000r «rent» på 1000 væddemål. Hans kollega Smirnov nåede samme resultat på blot 100 væddemål. I dette tilfælde arbejder den anden tipster langt mere effektivt, selv om begge opnåede den samme fortjeneste. Derfor er ROI-målet så vigtigt i betting, men netop for en bestemt spillecyklus og ikke blot ud fra størrelsen på den endelige spillekapital.

Til orientering. Når man sammenligner tipsteres aktiviteter, bør man fokusere på deres ROI og ikke på den simple rentabilitet.

Konklusioner

Så hvad skal man vælge: rentabilitetsprocent eller ROI? Ud fra analysen ovenfor er det tydeligt, at ROI trods alt er at foretrække, og det skyldes flere vægtige grunde:

Rentabilitetsprocenten er et absolut mål. Den hjælper kun med at beregne, hvor meget betteren har tjent «rent», uden at der tages højde for, hvor lang tid det tog, eller hvor mange væddemål han samlet set placerede.
ROI tager først og fremmest højde for distancen, som også kaldes spillecyklussen. Enten beregnes antallet af placerede væddemål eller en bestemt tidsperiode. Det vil sige, at spillerens effektivitet indgår i beregningen og ikke blot de nøgne sluttal på saldoen.
ROI hjælper med objektivt at vurdere egne resultater inden for betting og viser, om det valgte spilsystem er korrekt. Desuden kan man undersøge den tipster, hvis forudsigelser man ønsker at benytte.
Ved hjælp af ROI er det let at sammenligne to tipstere. Hvis den første tjente 5000r på 1000 væddemål, mens den anden gjorde det på blot 50, og det skete inden for den samme tidsperiode, anses den anden for at være mere effektiv. Han brugte faktisk færre penge på at opnå resultatet.

Ved valg af væddemålsstrategi bør man derfor først og fremmest se på, hvilket ROI-resultat den viser for én spillecyklus. Tilsvarende bør man ved valg af tipster se på dennes effektivitet på lang sigt og ikke blot på den opnåede indkomst.