SMARTSCANER

Spørgsmål og svar

13Er bookmaker-middles og surebets det samme?

Nej, det er forskellige typer arbitragesituationer. Surebet-strategien indebærer, at betteren placerer væddemål hos forskellige bookmakere på modsatrettede udfald af den samme begivenhed og opnår en fortjeneste.

For eksempel væddemål på en fiktiv fodboldkamp Зенит – ЦСКАна på det samlede antal mål.

  • Bookmaker nr. 1 tilbyder odds på Over 2,5 – 1,91
  • Bookmaker nr. 2 tilbyder odds på Under 2,5 – 2,25

Uanset hvilket resultat kampen ender med, opnår spilleren en fortjeneste på 3,3% af spillekapitalen.

 

Et bookmaker-middle er en strategi, der indebærer mulighed for at vinde på begge væddemål samtidigt. Hvert middle har sin egen bredde.

For eksempel væddemål på en fiktiv basketballkamp Лос-Анджелес Лейкерс – Финикс Санс

  • Bookmaker nr. 1 tilbyder odds på Over 159,5 – 1,96
  • Bookmaker nr. 2 tilbyder odds på Under 161,5 – 1,96

Middlens bredde er 2 point, dvs. at når den samlede total er 160 eller 161, vinder spilleren, der har placeret væddemål på dette middle, på begge væddemål. I alle andre tilfælde vinder spilleren på ét af væddemålene og får samlet et «minus» på 2% af spillekapitalen.

Læs mere →
14Findes der surebets på skiskydning?

Trods de til tider spændende begivenheder, der udspiller sig i kapløbet om at vinde VM, kan skiskydning stadig ikke måle sig med sportsgrene som fodbold, hockey og basketball, hvad angår popularitet. Væddemål på skiskydning tilbydes langt fra hos alle, selv store og kendte bookmakere. Og uden et varieret udvalg kan der heller ikke være surebets.

For at besvare dit spørgsmål: Der findes surebets på skiskydning, men de er sjældne. Det er umuligt at tjene penge på dem under disse forhold.

Læs mere →
15Hvilke sportsgrene er bedst egnede til at skabe arbitragesituationer?

Ifølge statistikkerne er fodbold den mest populære sportsgren i Europa. Det største antal væddemål accepteres netop på denne sportsgren. Ved topkampe kan antallet af åbne markeder være over 200. Det er netop den brede repræsentation hos forskellige bookmaker, der gør det muligt at skabe arbitragebetting inden for sport.

Hvis vi taler om live-surebets, opstår de oftere i sportsgrene, hvor begge hold scorer mange point. Først og fremmest gælder det basketball. I mindre grad gælder det tennis og volleyball.

Læs mere →
16Hvilke sportsgrene er bedst at placere surebet på?

Fodbold, hockey og basketball er bedst egnet til arbitragebetting eller surebet. Spiludbuddet på nogle begivenheder fra fodboldens verden overstiger til tider 200 markeder, hvilket betyder, at sandsynligheden for at vurdere dem forskelligt er meget større end for eksempel i vandpolo.  Det er netop bookmakernes forskellige vurdering af sandsynligheden for, at den ene eller anden begivenhed indtræffer, som kommer til udtryk i forskellige odds, der er betingelsen for, at der opstår en arbitragebetting-situation.

Vores råd: Når du placerer dine væddemål på surebet, bør du ikke tage udgangspunkt i dine yndlingssportsgrene eller -hold, men i faktorer som fortjenestens størrelse og omsætningshastigheden for dine væddemål (ROI).

Læs mere →
17Hvilke typer sportslig arbitragebetting findes der?

Sportslig arbitragebetting er et sådant system med væddemål hos forskellige bookmaker på modsatrettede udfald af den samme kamp (begivenhed), hvor spilleren opnår en gevinst uafhængigt af kampens udfald.

Således er bookmaker-surebet og væddemål på middle varianter af sportslig arbitragebetting.

Læs mere →
18Hvad er en bookmaker-middle?

Oftest bruges strategien med middle-væddemål i basketballkampe. Lad os se nærmere på et eksempel.  Hos bookmaker nr. 1 giver et væddemål på Tm 159,5 odds 1,96. Og hos bookmaker nr. 2 giver et væddemål på Tб 156,5 odds 1,8. Hvis kampen ender med en samlet total på 157,158,159, vinder spilleren på begge væddemål. I alle andre tilfælde får han gevinst på ét væddemål, hvilket også er ganske fint.

Et middle-væddemål (tunneler, bukser, vinduer) er en af strategierne, som går ud på at spille på to skuldre (modsatrettede udfald), men med en buffer. Fordelene ved middle-væddemål er en god gevinst, hvis totalen rammer middle-intervallet.

Læs mere →
20Hvad er forskellen på positive og negative middles?

Som vi allerede har svaret ovenfor, får spilleren gevinst på begge væddemål, hvis resultatet rammer middlet, dvs. et ganske mærkbart "plus". Hvis resultatet ikke rammer, kommer gevinsten kun fra ét af væddemålene.

Et positivt middle betyder, at spilleren under alle omstændigheder får en gevinst, selv hvis der kun vindes på ét væddemål.  I praksis findes der meget få sådanne middles, og de er smalle, så det kan undertiden ikke betale sig specifikt at jagte deres positive karakter.

Et negativt middle betyder,at spilleren får et lille minus, hvis middlet ikke rammes, og kun ét væddemål vinder. Det gør de, som ønsker at udvide middlet og dermed øge sandsynligheden for gevinst på begge væddemål og på den måde opveje mulige minusser.

Læs mere →
21Er et polsk middle en arbitragesituation?

Nej. I klassisk forstand er det ikke tilfældet. Et arbitragebetting er en situation, hvor spilleren med 100 %-sikkerhed er garanteret ikke at tabe på arbitragevæddemålet, og i de fleste tilfælde opnås en god gevinst.

Polske middles tillader, at der opstår ét, om end usandsynligt, udfald, som kan reducere spillerens bank. Dette er beskrevet detaljeret i artiklen om polske middles.

Hvorfor fortæller vi så om dem på webstedet? Det er meget enkelt – polske middles anvender de samme principper som almindelige middles, hvor flere begivenheder med modsatrettede retninger krydser hinanden og giver spilleren mulighed for at tjene 5-10 gange mere (i gennemsnit; der forekommer skævheder) end at tabe.

Metoden er ganske vist ikke absolut med hensyn til pålidelighed, men potentielt meget indbringende. Og hvis man ved, hvordan man finder polske middles (det ved vi), kan man tjene ganske godt på det.

Læs mere →
22Hvordan tjener man penge på almindelige og polske middles?

Indtjeningen på polske middles, ligesom på almindelige middles, opstår, fordi udfaldet af begivenheden «rammer» begge (og nogle gange flere) modsatrettede udfald.

Eksempel på et almindeligt middle: Der er to væddemål: Over 0,5, odds 2,05, og under 1,5, odds 2,50.

Hvis der scores præcis ét mål i den angivne kamp, vil dette resultat passe på begge udfald, hvilket betyder, at spilleren, der har sat på dem, så at sige får sin gevinst to gange. Det er det, der kaldes at ramme et middle.

I forbindelse med polske middles er beregningsmodellen noget mere kompliceret (den er beskrevet detaljeret på siden med beskrivelsen af polske middles).

Læs mere →